Opskrifter / Dolci

italiensk zucchinikage med mascarponecreme

italiensk zucchinikage med mascarponecreme

225 g brun farin eller muscovadosukker
3 æg
1 ½ dl vindruekerneolie
75 g fuldkornsspeltmel
125 g Il Fornaio hvedemel tipo 00
2 tsk kanel
1 tsk ingefær
1 tsk kardemomme
1/2 tsk Il Fornaio Middelhavssalt
2 tsk bagepulver
250 g revne zucchini
30 g rosiner
30 g hakkede valnødder
50 g mørk chokolade

 

Mascarponecreme:
150 g mascarpone
1 dl piskefløde
2 spsk flormelis

Tænd ovnen på 175 grader.

Pisk brun farin og æg skummende. Tilsæt olien.

Bland speltmel med hvedemel, kanel, ingefær, kardemomme, salt og bagepulver og sigt i dejen. Vend revne zucchini, rosiner og hakkede valnødder og chokolade i.

Fordel dejen i smurt springform ca. 22 cm diameter og bag kagen i 40-45 min. Mærk efter med en kødnål om kagen er bagt. Hænger der dej ved bages den lidt længere tid. Afkøl kagen.

Pisk mascarpone, fløde og flormelis til en blød creme og fordel på kagen.