Opskrifter / Brug brødet

Græskarsuppe på Italiensk

4 personer
Græskarsuppe på Italiensk

600 g Hokkaido græskarkød uden kerner og skræl
1 løg
1 rød chili
1 spsk. Il Fornaio ekstra jomfru olivenolie
2 fed hvidløg
1 ½ liter grøntsagsbouillon
100 g Il Fornaio Rug Intenso flute uden kanter
1 dl vand
Il Fornaio Middelhavssalt
Peber

 

Topping

2 spsk. mandler
1 pakke pancetta i tynde skiver ca. 70 g
4 blade salvie
Reven skal af 1 ubehandlet citron
Lidt parmesanost
Il Fornaio ekstra jomfru olivenolie

Tilbehør

Il Fornaio Rug intenso flute

 

 

Skær græskarkødet i tern ca. 2 x 2 cm. Pil og hak løget. Flæk chilien, fjern kerner og hak chilien fint.

Varm olien i en gryde og svits løg, chili og presset hvidløg et par minutter. Tilsæt græskar og hæld 1 liter bouillon på. Lad suppen simre under låg ved svag varme i ca. 20 min. til græskarkødet er mørt.

Skær brødet i tern og udblød i vandet i ca. 10 min.

Tag gryden af varme. Vrid brødet fri for vand og kom det i suppen. Blend til en ensartet suppe – spæd til med resten af bouillon, afhængig af hvor tyk du ønsker suppen. Varm suppen op og smag til med salt og peber.

Rist mandlerne på en tør pande. Steg pancetta sprød på en pande i lidt olivenolie. Rist salvien sprød i det resterende olie.

Top græskarsuppe med mandler, pancetta, salvie, reven citronskal og parmesanost. Dryp lidt olivenolie over og server med rug intenso.