Opskrifter / Brug brødet

Crostini med sardiner og peber

4 personer / Snacks
Crostini med sardiner og peber

12 skiver daggammelt Il Fornaio Siliciana brød
Il Fornaio ekstra jomfru olivenolie til stegning
1-2 fed hvidløg
3 røde pebre
6 friske sardiner (eller 12 filetter)
Frisk timian

Hvad er forskellen på bruscetta og crostini? Faktisk er den forsvindende lille og forskellen består i det brød man bruger. Hvor en bruschetta er større stykker brød – Som fx focaccia, – som ristes over. Bruschetta kommer fra det italienske ord Bruscare – som betyder at riste over kul. Crostini er ofte mindre brød, som fx flutes, som skæres i tynde skiver og ristes. Helt ærligt, så betyder det ikke meget for smagen. Det er mere et spørgsmål om størrelse på brødet.

Grill de hele peberfrugter under grillen i ovnen, til de er brankede på alle sider. Læg dem herefter i en skål, som dækkes til med folie. Dampen fra de varme peberfrugter er med til at løsne skindet. Lad dem trække en halv times tid før skindet gnides af, stilk og kerner fjernes. Skær dem i mindre stykker.
Fileter sardinerne (eller få din fiskehandler til at gøre det for dig). Gnid sardinfiletterne med lidt olivenolie og drys med salt og peber. Under grillen i ovnen grilles sardinerne i blot 4 minutter. Sæt dem herefter til side.