MENU

Opskrifter / Antipasti

Crostini på 3 måder

Crostini på 3 måder

Bønnemos/spread
1 dåse cannellini bønner eller butterbeans
1 fed hvidløg
1 lille håndfuld persille
2 spsk Il Fornaio Extra jomfru olivenolie
Reven skal og saft af 1 økologisk citron
2 tsk ILIl Fornaio Middelhavssalt
Peber
8 skiver daggammelt flutes f.eks. Il Fornaio Ciabatta eller Siciliana

Tomatcrostini med grønne oliven
8 skiver daggammelt Il Fornaio flutes f.eks. Il Fornaio Ciabatta eller Siciliana
4 solmodne tomater
2 spsk grønne oliven uden sten
1 rød chili
1 lille håndfuld frisk basilikum
2 spsk Il Fornaio Extra jomfru olivenolie
Peber

Svampe crostini
8 skiver daggammelt Il Fornaio flutes f.eks. Il Fornaio  Ciabatta eller Siciliana
½ kg blandede svampe
20 g smør
1 spsk Il Fornaio ekstra jomfru olivenolie
1 fed hvidløg
4 kviste rosmarin eller 1 lille håndfuld persille
Il Fornaio Middelhavssalt
Peber
1 spsk Il Fornaio ekstra jomfru olivenolie
Reven skal af 1 økologisk citron

 

Bønnemos / spread

Afdryp bønnerne og kom dem i en blender sammen med presset hvidløg, hakket persille og olivenolie. Blend til en smørbar konsistens. Smag til med citronsaft, citronskal samt salt og peber. Grill eller rist brødet på begge sider og smør bønnemosen på.

 Tomatcrostini med grønne oliven

Grill eller rist brødet på begge sider.

Halver tomaterne og gnid dem grundigt på brødet, så saften fordeles på brødet. Hak resten af tomaterne. Hak oliven. Flæk chilien, skrab kernerne ud og hak chilien fint. Vend tomater med oliven, chili, hakket basilikum og olivenolie.

Fordel tomaterne ovenpå brødet sammen med olivenblandingen.

Krydr med peber og dryp olivenolie over.

Svampe crostini

Rens svampene og skær dem i mindre stykker. Smelt smørret på en pande. Tilsæt olivenolie og rist svampe sammen med presset hvidløg og hakket rosmarin i ca. 5 min. ved god varme til væsken fra svampene er fordampet. Ryst panden undervejs. Smag svampene til med salt og peber.

Dryp brødet med lidt olivenolie og grill det på begge sider på en varm grillpande eller i ovnen. Fordel svampeblandingen på det ristede brød. Top med reven citronskal.